Menu

 

Boligsøgning

Du har selv ansvaret for at søge bolig i tide inden start på uddannelsen. Det er vigtigt, at du begynder din boligsøgning så tidligt som muligt, helst ½ år i forvejen. Det er især vigtigt, hvis du har børn eller familie med, da du først kan få betalt rejse til børn og familie samt godstransport, når du har fundet en bolig. 

Du skal sørge for at søge bolig i alle de byer, hvor du har søgt om optagelse på en uddannelse. Når du har fundet en bolig skal du framelde dig de boligansøgninger, du ikke får brug for.

Husk at du skal betales indskud til bolig og første måneds husleje. Du kan læse mere om økonomi under uddannelse her.

Hvordan?

Du kan søge ungdomsboliger via:

Tag over hovedet-garanti i Odense

Søger du bolig via studiebolig-odense.dk er der "Tag over hovedet-garanti". Tag over hovedet-garantien sikrer dig, at du har en tag over hovedet i de første 3 måneder af dit studietid, hvis du ikke har fundet bolig endnu. Det kan dog være, at det er på en vandrehjem eller en sovesal med andre studerende.

Læs om betingelserne her.

Indskudslån og boligstøtte

Du kan søge indskudslån hos den danske kommune i dit studieby, hvis du søger bolig fra Grønland eller en anden dansk kommune. Du kan læse mere om reglerne og ansøgning her.

OBS: Du kan ikke kan få indskudslån, hvis du har underskrevet en lejekontrakt, inden du har sendt en ansøgning om indskudslån.

Du har mulighed for at søge om boligstøtte. Læs mere om reglerne og ansøgning her.

Ungdomsboliger i Nordatlantisk Hus

Det Grønlandske Hus i Odense har anvisningsretten til Nordatlantisk Husets 25 ungdomsboliger. Disse boliger bliver tilbudt til studerende fra Grønland, Færøerne, Island og Danmark.

Boligerne er placeret i tilknytning til Nordatlantiske Hus, og der er derfor hurtig adgang til Det Grønlandske Husets faciliteter og personale.

Ungdomsboligerne er med eget toilet, bad og tekøkken. Der er adgang til et fælles køkkenalrum med mulighed for at lave mad og et fællesvaskeri i stueetagen. Derudover er der et lille opbevaringsrum tilknyttet hver lejlighed. 

Boligerne ligger centralt på Odense Havn med kun cirka:

  • 15 minutters gang fra Odense Banegård
  • 10 minutters gang fra UCL, HF og Tietgen
  • 20 minutters gang fra Odense gågade

OBS: Hvis du bliver skrevet op til en lejlighed her, skal du være opmærksom på, at du kun kan afslå et tilbud om bolig her en enkelt gang, da du ellers bliver fjernet fra ventelisten.  

Læs mere om Nordatlantiske Ungdomsboliger her, eller hent ansøgningsblanketten her.

For yderligere informationer

  • Mette Lund

    Uddannelsesvejleder

    (+45) 25 60 76 46

  • Ida Ylander

    Uddannelsesvejleder

    (+45) 22 42 08 13