Menu

For efterskoler

Der er store kulturforskelle mellem Grønland og Danmark på en række områder. Som efterskole/kontaktlærer til en grønlandsk efterskoleelev kan man have behov for at drøfte dette med én, der kender til grønlandsk kultur og det grønlandske samfund.

Efterskolernes opgave

Efterskolerne har følgende opgaver i forhold til grønlandske elever og os:

  • Sikre, i samarbejde med kontaktfamilien, at eleverne er tilmeldte i folkeregistret senest 5 dage efter ankomst.
  • Hvis det er et kommunalt anbragt efterskoleelev: Sikre, at skolekommunen er inkluderet i anbringelsen og meddele os, at det drejer sig om, et anbragt elev.
  • Videreformidle informationer fra os.
  • Lægge ud for transport til vores arrangementer, og efterfølgende bede om refusion, ved at sende os en kopi af kvittering og billetter.
  • Meddele os, når en elev afbryder, bliver smidt ud eller flytter efterskole.
  • Meddele os, når en elev mister eller skifter kontaktfamilie.
  • Inkludere os, ved brug for hjælp i forhold til elever, der mistrives eller har andre vanskeligheder.

Grønlandske afgangsprøver

Nu kan grønlandske efterskoleelever i Danmark nu vælge hvorvidt de vil tage de grønlandske skriftlige afgangsprøver i 4 fag - afhængigt af hvilke formelle krav de skal opfylde for, at gå videre i ungdomsuddannelse.

Følgende fag kan vælges (se planen her):

  • Grønlandsk
  • Dansk (andetsprogsprøve)
  • Engelsk (fremmedsprogsprøve)
  • Matematik

Hvis en grønlandsk elev vil tage den grønlandske skriftlige afgangseksamen, skal der sendes 2 dokumenter for, at tilmelde eleven (se proceduren her):

I skal sende dem til Uddannelsesstyrelsen på emailen: ila@nanoq.gl inden den 10. december 2018.

Gamle opgaver

Efterskoler kan nu bruge eksamensopgaver fra foråret til evt. terminsprøver. De kan hentes her:

Økonomi

Grønlandske elever kan søge efterskoletilskud fra Grønlands Selvstyre til betaling af skolegebyret. Forældre dækker selv studieture, lommepenge, udstyr og andet som er nødvendig for opholdet. I princippet har kontaktfamilien ikke nogen økonomisk ansvar. Eleven har dog mulighed for at søge den lokale Majoriaq (kommunalt uddannelses-forberedende tilbud) for en mindre økonomisk støtte til nogle af disse ting.

Mistrivsel og andre behov

I kan kontakte os i tilfælde af, at en grønlandsk efterskoleelev mistrives. Vi vil gerne inddrages i problemløsningen og kommer gerne ud til jer på efterskolen for at udrede problemstillingen.

Ved behov for særlig pædagogisk støtte, kan efterskolerne søge dette ved at maile til Selvstyrets Efterskoleadministration med følgende informationer: Navn og CPR.nr. på eleven, hvad der er brug for med begrundelse, antal timer og forventet pris.

Ekstra undervisning

De fleste grønlandske elever har grønlandsk som modersmål, og derfor kommer i kategorien tosprogede elever. Derfor kan efterskolerne lave ekstra undervisning i dansk som andetsprog for de grønlandske elever. Efterskolerne kan søge tilskud til dette hos Undervisningsministeriet.

Afbrydelse

Hvis en elev vil afbryde sit efterskoleophold, har de mulighed for at få hjemrejsen dækket af Grønlands Selvstyre. Før et afbrud, er det vigtigt, at vi har været inddraget i et forsøg på, at løse eventuelle vanskeligheder i samarbejde med eleven, efterskolen, kontaktforældrene og forældrene. Hvis vi ikke har, risikerer forældrene selv at skulle betale for elevens hjemrejse.

Præsentation af Grønland

Hvis der er behov for præsentation af Grønland og grønlændere, har Det Grønlandske Huse præsentationsmaterialer til download. Derudover, kan vi komme og holde oplæg, hvis behovet skulle være der.

PowerPoint præsentation af Grønland:

  1. For de grønlandske elever der vil lave præsentation om Grønland og hvor de kommer fra
  2. Til lærerne (viden om Grønland og grønlandske elever)

* Uploads sker lidt senere

Værd at vide

Værd at vide om grønlandske elever (generalisering):

Hvordan de er Hvad man kan gøre
De er danske statsborgere med samme rettigheder. Forvent mere arbejde for kontaktlæreren pga. kulturforskelle.
De er i udgangspunkt grønlandsksprogede, men har haft dansk i varierende grad. Vær konkret og klar i kommunikationen.
Ansøg den danske stat om støtteundervisning i dansk for tosprogede. Læs mere her.
Undgå dobbeltenegative spørgsmål, da grønlændere svarer direkte på ordlyden, så de kommer til at svare omvendt end det de mener.
De bruger meget mimik og kropssprog, og er mere konkrete. Aflæs kropssproget og ansigtsmimik, for at forstå dem bedre - se længere nede.
De taler lavt, da det er normen i Grønland.  
De er ikke vant til, at man snakker i munden på hinanden, så de har svært ved, at bryde ind med deres egne meninger, da at afbryde en anden er uhøfligt. Lær dem, at byde ind med deres meninger. 
Ved gruppe-/klassedebatter: Spørg om deres mening, og giv dem tid til at svare.
At have pause, når man snakker, er normalt, hvorimod i dansk er det ubehageligt. Giv dem tid til at svare.
Mange er autoritetstro, hvor man helst ikke siger imod. Man siger ja til ting, som man egentlig ikke vil og måske heller ikke planlægger at gøre. Forklar dem de danske forhold.
Hvis man er uenig, stiller man måske et modspørgsmål eller et forslag, men ellers tier man bare. Kig på deres ansigtsudtryk og tag deres modspørgsmål alvorlig.
Ved vigtige afgivelse af information: Bed de grønlandske elever om at gentage informationen.
Man er stilfærdige. Man siger kun ting som er vigtige. Man snakker ikke bare løs. Eks. til eksamener siger man heller ikke noget, som man ikke bliver spurgt om eller retter andre (selv censor), når de siger noget forkert. Forklar dem de danske forhold.
Giv dem tid til, at svar på et spørgsmål og hold øje med, om de svarer med kroppen/mimikken
Mange er generte og blufærdige. Eks. at når man er bange for at sige ting forkert, så lader man være med at sige dem. Eller holder sig tilbage fra events, selvom man gerne vil med. Er ikke vant til fremlæggelser. "Tving" de grønlandske efterskoleelever til at fremlægge og være med til arrangementer i samme grad som de danske elever. Ligesom, at der skal kræves, at de skal følge samme regler og konsekvenser som de danske elever.
De har som regel en anden form for humor. Forklar dem om den danske humor, og prøv, at forstå deres humor.
Ved sprogproblemer ved lægebesøg. Lægen har pligt til at skaffe tolk
De er spontane/lever meget i nuet. Man har svært ved at planlægge langt frem, komme til tiden og holde aftaler. Fortæl dem, hvorfor det er vigtigt, at komme til tiden og meddele voksne, hvis man ikke kan komme til tiden og om udeblivelse.
Mange er afventende. Man er ikke specielt proaktiv i forhold til finde løsninger på ens problemer eller sætter sig selv i spil. Man forventer, at andre inviterer eller løser ens problemer. Forklar dem de danske forhold.
De er generelt mere kødspisende end danskere, og mange er ikke vant til friske grøntsager. Hvis de tit har ondt i maven , se om det er, fordi de spiser for meget frugt/grøntsager eller at de er laktoseintolerante eller har glutenallergi.
De er ekstrem bange for insekter - især bier og hvepse.  
De har svært ved at vænne sig til støj-niveauet på efterskolen/Danmark. Giv dem støjfrirum efter behov
De fleste rejser for første gang alene, når de tager til efterskolen. Lær dem, at begå sig i Danmark.
Generelt er deres faglige niveau lavere end danske jævnaldrende elever. I værste tilfælde, giv dem nemmere opgaver.
Under efterskoleopholdet er det forældrenes forsikring der gælder.  
De forstår som regel ikke ironi og sarkasme. Det gør mange gange, at de tror, at de oplever racisme. I må meget gerne forklare dem, hvad ironi og sarkasme er, så de ved det, når de oplever det.

Ekstra tips

  • De grønlandske elever skal ikke have længere ferier end andre elever, så de ikke går glip af fællesskabsfølelsen.
  • Pas på med, at give de "stærke" grønlandske elever ansvar for de "svage" grønlandske elever.
  • Ikke ringe til Grønland før kl. 12 her i Danmark, da Grønland er 4 timer bagud.

Mimik

Her skal man altid lige kigge på hele ansigtet, for at forstå, hvilken type svar du får.

  • Løftede øjenbryn: Hilsen (ultra kort), ja, anderkendelse, tak, spørgende.
  • Ryste hovedet: Nej, uenig.
  • Rynke næsen: Uenig, nej.
  • Løftede skuldre: Ved ikke.
  • Ingen svar: Ved ikke, hvordan man kan svare - man forstår ikke spørgsmålet - man er uenig

Yderligere andre gode informative sider

Informationer om grønlandske efterskoleelever, tilskud mv. (Efterskoleforening)

Kortfilm på grønlandsk om, at være en grønlandsk efterskoleelev i Danmark (Efterskoleforeningen)

Webportal med undervisningsmateriale om Grønland (Det Grønlandske Hus i København)

Udsendelser om Grønland (DR.dk)

Kulturguide til Grønland (Mikkel Larsen) Her vil vi især anbefale den sidste afsnit

Facebookside for grønlandske efterskoleelever i Danmark, deres forældre, kontaktfamilie og skole

Gå til siden

For yderligere informationer

  • Mette Lund

    Uddannelsesvejleder

    +45 25 60 76 46

  • Kistaraq Egede

    Uddannelsesvejleder

    +45 22 42 08 13