Menu

For forældre

Kalaallisut

For mange af efterskoleforældrene er det første gang deres barn skal være hjemmefra. Det kan være en udfordring for nogle, at give slip. Derfor har vi lavet følgende tips til dig.

 

Samarbejd med skolen

Undersøg skolens hjemmeside, så du kender skolen godt, og spørg dem, hvis du er tvivl om noget.

Giv skolen de vigtige informationer om dit barn inden du sender barnet afsted. Det kan være alt fra generelle bekymringer til oplysninger om skavanker, sygdomme eller psykiske udfordringer.

 

Lyt, men pas på med at blande dig

Hvis dit barn ringer hjem med brok eller problemer, er det vigtigt at lytte, men ikke gå aktivt ind i konflikten. I stedet skal du tage fat i hans/hendes kontaktperson på efterskolen, der så kan sætte ind.

Hvis barnet virkelig mistrives, skal I hurtigst muligt kontakte os, så vi kan undersøge sagen ved at snakke med alle parter. Derved, forhåbentlig, afværge afbrydelse.

 

Stol på kontaktlæreren

Barnet får egen kontaktlærer på efterskolen. Her er det vigtigt, , at man som forældre viser tillid til ham/hende, da han/hun er vant til at arbejde med nye elever.

Det er vigtigt, at barnet vænner sig til, at tage kontakt til kontaktlæreren i stedet for bare at ringe hjem.

 

Intet nyt er godt nyt

De nye efterskoleelever bruger mange kræfter på at falde på plads i efterskolelivet, og derfor er der ikke altid overskud til at ringe hjem eller sende beskeder.

Derfor er en god idé at lave aftaler med ens barn om, at vedkommende kun tager kontakt til hjemmet, når der er tid og overskud til det.

Herfra anbefaler vi, at I ikke kontakter dem for tit. Hvis de er på sociale medier, så følg med dem der uden at blande jer. De skal have ro til at falde til i efterskolelivet.

Her skal I dog huske tidsforskellen på 4 timer. Dvs. Når klokken er 8 i Grønland, er den 12 i Danmark.

 

Tal med venner om dit savn – ikke barnet

Når du savner barnet, så snak med venner eller familie om savnet – ikke barnet. At høre om jeres savn kan være med til at give dem hjemve eller dårlig samvittighed.

 

Skriv barnet ud af familiens kalender

I skal acceptere, at jeres barn nu har andre prioriteter end lige familien. Barnet skal nu til at lære, at stå på egne ben med efterskolen som sikkerhedsnet. Han/hun kommer til at opleve nogle af hans/hendes bedste tidspunkter i livet i trygge omgivelser. Giv ham/hende lov til det.

 

Barnets økonomi

I, som forældre, har ansvar barnets økonomi, men han/hun er på efterskole:

  • Lommepenge
  • Transportudgifter i Danmark (mange gange til og fra kontaktfamilien)
  • Studierejser og ekstra udgifter i forbindelse med skolen 
  • Andre uforudsete udgifter

Husk, at eleven skal have vintertøj og støvler med, og at efterskolen kan kræve, at barnet har en cykel, bærbar computer, mobil, sovepose, dyne m.m. Her har man mulighed for at søge den lokale Majoriaq for en mindre økonomisk støtte til nogle af disse ting.

 

Forsikring

Husk, at dit barn stadig er under jeres forsikring, så længe han/hun er under 18 år.

For yderligere informationer

  • Mette Lund

    Uddannelsesvejleder

    +45 25 60 76 46

  • Kistaraq Egede

    Uddannelsesvejleder

    +45 22 42 08 13