onsdag 25. september kl 19.00 - kl 21.00
Foredrag
Maya Sialuk // Inuit tatoveringer og kvinderoller
Bliv klogere på Inuitsamfundets opbygning og verdenssyn og kvindens rolle deri
Den grønlandske tatovør, underviser og foredragsholder Maya Sialuk fortælle om Inuit tatoveringstraditioner, og hvordan Inuit tatoverings mønstre, viser os vandringen fra Beringstrædet i vest, gennem hele Nordkalotten af det Nordamerikanske kontinent, for at slutte i Grønland - Verdens største ø. Maya fortæller desuden, hvordan hun bruger nogle af de gamle praksisser i nutiden
Mønstrene og den mængde af tatoveringer inuit kvinden havde fortæller os om hendes arbejde, hendes materiale brug og om hendes åndetro.
Kvinden havde det spirituelle ansvar. Det var hende der igennem tabu, riter og tatoveringer holdt god kontakt med åndeverdenen. Hvis ikke at kvinden holdt Havets Moder tilfreds, ville manden opleve misfangst. Kvinden fangede dyrene, manden kastede bare harpunen.
Ansvarsfordelingen mellem mand og kvinde var jævnbyrdig og det finder vi forklaring på i åndetroen. Alligevel var den gamle kvindes erfaring og viden samlet gennem et liv værdsat i meget høj grad. Så høj grad at navnet på en kvindelig chef i dag er Ningiu - som betyder bedstemor på nogen dialekter.
Maya Sialuk er traditionel Inuit tatovør og leder tatoveringsprojektet Inuit Tattoo Traditions, som har base i Grønland.
Foredraget arrangeres i samarbejde med AOF- Odense