torsdag 19. marts kl 19.00 - kl 21.00
AFLYST - Kampen om Grønland
På grund af den aktuelle Covid19-krise og regeringens udmelding på pressemødet den 11. marts er alle arrangementer aflyst.
Læs mere om lukningen af Det Grønlandske Hus i Odense her.
Filmen kan muligvis blive vist på et senere tidspunkt.
Alle, der har købt billetter får refunderet det fulde beløb.
En politisk dokumentarfilm som gennem forskellige synspunkter sætter fokus på debatten om et uafhængigt Grønland
Instruktør: Kenneth Sorento
Medvirkende: Josef Tarrak, Paninnguaq Heilmann, Kaaleeraq M. Andersen, Tillie Martinussen
Filmvisningen er arrangeret i samarbejde med: CPH:DOX – Københavns internationale dokumentarfilmfestival
Verdens største ø har været en del af Danmark siden 1721, men et betydeligt antal af Grønlands 56.000 indbyggere er begyndt at kræve uafhængighed.
De føler, at deres sprog og kultur er presset. Depression, misbrug og selvmord truer de unge.
Samtidig føler de dansktalende grønlændere sig udstødt i deres ønske om at bevare båndene til Danmark.
Under hele debatten kommer den amerikanske præsident, Donald Trump, og udtaler sig i en kæk bemærkning gennem Twitter, om at købe hele landet.
Vi møder grønlændere fra begge sider af uafhængigheds spørgsmålet under valget. En ung rapper og nybagt far, politikere og helt almindelige mennesker, der skal finde balancen mellem tradition, nationalisme og globalisering.
PRIS: 60 kr.
Tid: 98 min
Sprog: Dansk & grønlandsk, med danske undertekster