Menu

tirsdag 29. juni kl 19.00 - kl 21.00

Filmvisning og debat

- Kolonialisme og forsoning mellem Grønland og Danmark

I år er det 300 år siden missionæren Hans Egede for første gang satte foden på grønlandsk jord.

Hans Egede har sidenhen givet anledning til både positive og negative følelser, og holdningen til ham har skiftet gennem tiden. I 1921 markerede man 200 året for hans ankomst ved at rejse en statue af ham i den gamle kolonihavn. I 2020 blev Hans Egede statuerne i Nuuk og København overhældt med rød maling og ordene ”decolonize”.

Hvad er der sket? hvordan har følelserne mellem Grønland og Danmark forandret sig? 

Nordatlantisk Hus sætter fokus på kolonialismen og forholdet mellem Grønland og Danmark til en spændende film og debataften, hvor debattørerne Aka Hansen, der er filminstruktør og aktivist, og Siri Paulsen, ejer af Sialuk Productions, taler kolonialisering og forsoning med direktør i Nordatlantisk Hus, Nauja Bianco.

Ind imellem debatindlæggene viser vi kort filmene Arctic Love Parade, In the shadow of the Tugtupite og Sooq akersuuttugut?/Why we fight?

Program

19:00-19:10    
Velkomst af Nauja Bianco Direktør i Nordatlantisk Hus & Det Grønlandske Hus

19:10-19:25    
Visning af kortfilmen ”Arctic Love Parade” (15 min.) af Louise Hollerup ”Arctic Love Parade” er en humoristisk kortfilm om  danskeres   følelser for Grønland. Vi ser danskere som har boet i Grønland vise deres grønlandske souvenirs frem. De grønlandske genstande bliver startpunktet for en samtale om kolonisering.

19:25-19:40    
Er Grønland og grønlændere præget af den danske kolonialisme og post-kolonialisme i dag? Af Aka Hansen, filminstruktør og aktivist indenfor arbejdet med afkolonisering af og i Grønland)

19:40-19:50    
Visning af kortfilmen ”In the shadow of the Tugtupite” (7 min.) af Inuk Jørgensen ”In the Shadow of the Tugtupite” er en prisvindende kortfilm om ængstelighed og kolonialisme set i et historisk perspektiv.

19:50-19:55    
Visning af kortfilmen ”Sooq akersuuttugut?/Why we fight?” (5 min.) af Inuk Silis Høegh ”Sooq akersuuttugut” er en propagandavideo fra en forestillet grønlandsk invasion af Danmark. Med et glimt i øjet gestalter filmen en omvendt koloniseringsprocess, hvor de grønlandske værdier skal udbredes til Vesten.

19:55-20:10    
”Decolonizing the public space” – ser du, hvad jeg ser? Om kolonisering og afkolonisering i det offentlige rum. Må, kan og bør man ”omskrive” historien og hvordan gør vi det? Af Siri Paulsen, ejer af Sialuk Productions (sceneinstruktion og lyddesign)

20:10-20:30    
Debat, spørgsmål og svar

Pris: 55 kr. 

KØB BILLET