Menu

lørdag 29. maj kl 16.00 - torsdag 02. september kl 18.00

GREENKAYAK I NORDATLANTISK HUS

Sæson 2021

Nordatlantisk Hus og miljøorganisationen GreenKayak er også i 2021 klar til at samle affald op fra Odense Havn og hjælpe med at holde havnemiljøet rent.

I 2020 fiskede frivillige roere i alt 227,81 kg affald op af kanalerne i Odense Havn. Godt gået synes vi i betragtning af, vi kun havde mulighed for at udlåne kajakkerne torsdag eftermiddag. Tak til alle jer der roede en tur for miljøet i 2020. Vi håber I også har lyst til at give hånd med i år.

Sæson 2021 for GreenKayak starter til havnekulturfestivalen 2021 den 29. maj og slutter den 2. september.

Tilbuddet om at låne de grønne kajakker i Nordatlantisk Hus er dybt afhængigt af, at vi kan samle et frivillig team, der står for udlån af kajakkerne.

I 2020 fik vi hjælp af fem engagerede, seje frivillige: John, Julie, Stephanie, Kasper og Maibrit, der alle lagde frivillige kræfter og timer i at låne kajakkerne ud til alle jer, der gerne ville ud og ro en tur for miljøet i løbet af sommeren.

Nu leder vi med lys og lygte efter nye frivilligeder kan hjælpe med at udlåne kajakkerne fra slutningen af maj til begyndelsen af september. Jo flere der har lyst til at være med, jo mere kan vi gøre for havnemiljøet i Odense.  

Kunne du tænke dig at være en del af GreenKayak frivillig-team?

Hvad indebærer det at være GreenKayak frivillig? 

  • Du hjælper med at låne kajakker ud til roerne torsdag fra kl. 12 -18
  • Du informere roerne om regler og retningslinjer og udleverer redningsveste og øvrigt udstyr
  • Du vejer og registrere det affald, der indsamles
  • Du hjælper med, at det indsamlede affald kommer væk på en ansvarlig måde

Alt dette gør du i samarbejde med andre frivillige og personalet i Nordatlantisk Hus, hvor du bliver inkluderet i et afslappet og hyggeligt fællesskab.

SÅ...! Har du lyst til at være med og gøre en aktiv indsats for miljøet? 

Så skriv til Nordatlantisk hus  nah@dgh-odense.dk


Formålet med GreenKayak er...

...at reducere mængden af affald i Odenses havn, der fejlagtigt havner i vandet i stedet for i skraldespandene eller flyder ind udefra. Det gør vi ved at låne kajakker gratis ud på betingelse af, at de der låner kajakkerne gør en aktiv indsats og samler alt det affald op, som de finder på deres rotur.

Kajakkerne bookes online og udleveres sammen med redningsveste og øvrigt udstyr samt en grundig introduktion til de roerne.

Alt affald der indsamles vejes, så det bliver synligt, hvor meget der samles ind. Odense Kommune sørger for, at det indsamlede affald kommer væk på den rigtige måde.

Der er plads til to personer i hver kajak.