Menu

onsdag 19. oktober kl 13.00 - kl 16.00

Tag med til Nordpolen i efterårsferien


Det bliver actionfyldt og fuld af sjov, når vi inviterer børn over 8 år til at prøve kræfter med en simuleret ekspedition til Nordpolen.

 

Ekspeditionen starter ved Nordatlantisk Hus onsdag d. 19. oktober kl. 13 og Nordpolen er indtaget ved 16-tiden.

Børnene deles op i hold, der sammen kæmper om at nå først til Nordpolen. Holdene skal krydse otte breddegrader, og i løbet af ekspeditionen kommer de til at prøve kræfter med at løse opgaver i dårlig sigtbarhed, krydse sprækker i isen, gå på molboski og trække tunge læs. Hvilket hold får mon først plantet sig flag på Nordpolen?

Ekspeditionen ledes af Gregers Gjersøe. Gregers er uddannet pilot, og har desuden krydset Grønlands indlandsis og gået på ski til Sydpolen. I dag er han guide på Antarktisture og leder af Polarskolen.

Det er gratis at deltage, men meld jer venligst til ved at skrive til info@nordatlantiskhus.dk, så vi kender deltagerantallet.