torsdag 09. november kl 13.00 - kl 18.00
10 års jubilæum i Nordatlantisk Hus
Nordatlantisk Hus fylder 10 år den 9. november. Det markerer også dagen for at Det Grønlandske Hus i Odense nu har haft adresse i 10 år på 1. sal i Nordatlantisk Hus.
Dagen markeres derfor både i Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus med åbent hus og et flot program.
PROGRAM
STUEETAGEN
Lav en kreativ fødselsdagshilsen i vores åbne workshop med kunstnerne Bára Ástvaldsdóttir, Olavur Thorsteinsson og Ujammiugaq Møller.
Butik Nordatlanten fejrer jubilæet med særlige tilbud. Og der er en gratis GAVE til de første 100 fødselsdagsgæster.
Restaurant Nordatlanten vil gerne takke sine gæster gennem de sidste 10 år, og byder på et lille glas JUBILÆUMSBOBLER fra kl. 16.
Kl. 16 er der jubilæumstaler af Claus Houden, formand for Nordatlnatisk Hus, og Annette Lyberth, direktør i Nordatlantisk Hus
1. SAL
Mød de nordatlantiske foreninger og hør fortællingen om tilblivelsen af Edward Fugløs vægmaleri i konferencerummet, som sammen med huset fylder 10 år.
2. SAL
Det Grønlandske Hus i Odense var sammen med Odense kommune initiativtager til Nordatlantisk Hus. I dagens anledning serverer den grønlandske café fødselsdagskage til alle, der har lyst til at komme forbi.