Menu

onsdag 15. november kl 19.00 -

Grønlands natur - storslået og barsk

Foredrag // Bo Normander


Naturforsker, rådgiver og forfatter Bo Normander deler ud af sit brede kendskab til arktisk miljø og natur i et spændende foredrag. Bo Normanders forfatterskab omfatter foruden bøger også en række rapporter og videnskabelige artikler om natur og biodiversitet.

Grønlands natur er storslået og barsk!

Der findes næppe noget sted på jorden, hvor naturen fremstår mere kontrastfuldt og utæmmet end i Grønland. Fra de kantede fjelde, fossende elve og blomstrende heder til de imponerende gletsjere, der i en evig strøm sender gigantiske stykker is ud i havet.

Netop det handler foredraget om. Bo Normander kommer bl.a. ind på:

- Grønlands arktiske natur og det unikke dyre- og planteliv så langt mod nord
- Hvad er de smukkeste naturoplevelser?
- Hvad betyder klimaforandringerne, når isen smelter?
- Hvordan rejser man rundt i Grønland?
- Hvordan undgår man isbjørne og moskusokser?
- Oplevelser i naturen: Vandring og sejlads

Foredraget er henvendt alle, der interesserer sig for Grønland, og f.eks. planlægger at rejse dertil – eller bare vil vide mere om dette fantastiske land mod nord. Foredraget tager udgangspunkt i Bo Normander seneste bog Naturguide Grønland (Gyldendal). Bo Normander har gennemrejst Grønland på kryds og tværs og kommer ind på egne oplevelser i den øde vildmark. Alt sammen illustreret med nogle af hans bedste billeder og mest heldige/uheldige anekdoter.

Foredraget arrangeres i samarbejde AOF - Fyn.

KØB BILLET // PRIS 75 KR.