torsdag 25. april kl 16.00 - onsdag 14. august kl 16.00
ARCTIC TERRAIN
Klimaudstilling i stueetagen og udenfor af Girl in the Tangerine & Mark Hutchinson, EC128.
Friederike Gründger og Mark Hutchinson, begge klimaforskere og kunstnere, står bag denne udstilling, der kredser om klimaforandringer.
Under sit alias Girl in the Tangerine udforsker Friederike forskellige aspekter af natur og landskaber, som indgår i kunstværkerne. Mark lader sig inspirere af sin passion og fascination for Grønland og dets folk i sin kunst. Begge har de igennem mange år boet og arbejdet i Grønland.
Under navnet EC128, har Friederike og Mark igennem fem år fundet gensidig inspiration og samarbejde. Arctic Terrain repræsenterer dette samarbejde og fokuserer på klima i Grønland og Arktis.
Udstillingen udforsker bl.a. via topografiske kort og fotografier den påvirkning, som mennesket har på landskab og miljø og omvendt. I mødet mellem forskning og kunst skabes her et særligt rum for refleksion og dialog om tidens klimaforandringer.