Økonomi
Når du skal studere i Danmark, er det vigtigt, at du har økonomien på plads.
Her vil du kunne læse mere om uddannelsesstøtte, skatteregler, tilskudsmuligheder og en eksempel på en studiestartsbudget.
Har du en bevilling om uddannelsesstøtte i form af særydelser fra Selvstyre er du omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Grønland og Danmark.
Det betyder, at du har:
Det giver et fradrag på i alt kr. 135.400 om året. Dvs. at SKAT først begynder at trække dig for skat, når du har tjent over dette beløb om året.
Eksempel
Er du på fuld SU (Statens Uddannelsesstøtte) får du kr. 7.086 per måned (kr. 85.032 om året). Dvs. du skal tjene mere end kr. 50.368 om året ved siden af din SU, før du begynder at blive trukket i skat.
SKAT overfører ikke automatisk dine fradrag som grønlandsk studerende til næste års forskudsopgørelse. Du skal derfor hvert år (nov. eller dec.) selv gøre SKAT opmærksom på, at du som grønlandsk studerende - ud over at have dit personfradrag - også har et rigsfællesskabsfradrag og et studerendefradrag.
Ansøgning om fradragene
Det er op til studiestart og derefter løbende ved årets afslutning (HVERT ÅR). OBS! Vær opmærksom på, at du skal være registreret med dansk folkeregister-adresse FØR du søger om fradraget.
Indsend blanket 04.062 med dit MitID
Når du har gjort ovenstående, sørger SKAT for, at du bliver forskudsregistreret og får fradraget.
*Har du ikke fået fradraget som studerende for foregående år, skal du derefter skrive "Jeg vil gerne genoptage sagen fra de sidste år (fx 2021 og 2022), hvor jeg ikke var opmærksom på at søge fradraget, som jeg er berettiget til. Med venlig hilsen..."
Hvad der sker efter
I marts måned modtager du din årsopgørelse fra SKAT. Her kan du se, om du skal have penge tilbage, eller om du har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis dine dobbeltbeskatningsfradrag ikke fremgår af årsopgørelsen, skal du skrive SKAT med oplysning om dette.
Ændring af forskudsopgørelse
Du kan ændre din forskudsopgørelse i selvbetjeningen på www.skat.dk. Log ind og gå ind på forskudsopgørelsen. Under "indkomster og fradrag" skal du vælge "søg felt".
I rubrik 419 skal du skrive dit rigsfællesskabsfradrag, og i rubrik 437 skal du skrive dit gæstestuderendefradrag. I bemærkningerne skal du opgive dit telefonnummer og skrive, at du er grønlandsk studerende.
Vær opmærksom på
- At boligstøtte og børnetilskud fra kommunen modregnes dit fradrag. Kontakt SKAT UDLAND i forhold til, hvad der bedst kan betale sig for dig. Gør du brug af fradrag og får nævnte ydelser, kan du risikere at få et skattesmæk.
- Hvis du ikke skal være studerende igennem hele året, har du ikke ret til ekstra fradrag i de måneder, hvor du ikke er studerende. Når du ændrer forskudsopgørelsens rubrik 419 og 437, skal du derfor kun skrive det forholdsmæssige beløb (fradraget for de måneder, hvor du forventer at være studerende).